Velkommen til Center Royal´s hjemmeside
 
Center Royal er også på Facebook
Center Royal Aktiviteter
Billard 
Billard er et tilløbsstykke. 
Der spilles hver dag på tre borde. 
Der medvirker tre koordinatorer.
Datastue 
Det er Danmarks første datastue for ældre, som på kommunens foranledning er oprettet af Ældremobiliseringen som et pilotprojekt. Der er 12 Pc’ere med Internet til rådighed. 
Deltagerne er opdelt i 12 hold og assisteres af 14vejledere. 
  Foredrag og film 
Torsdags-arrangementerne annonceres På opslagstavler i Løgumkloster Center Royal/Fakta/Brugsen/Biblioteket.
 
Knipling 
Ledes af 2 frivillige hjælper. Der er mange deltagere, fra begyndere til øvede, og alle hjælper hinanden.
Kortspil 
Foregår onsdag eftermiddag med wist og forskellige spil.
hver mandag aften spilles Skat .Der gives undervisning i Skatspil efter behov.
Køkken
Her er to damer, som har ansvar for køkkenet, der er 4-5 bagehold, som bager til ca. 350 besøgende om ugen, desuden 60 damer, som skiftes til at lave kaffe. Der bliver også lavet mad til Spise-Sammen aftenerne, som holdes en gang hver anden måned. Køkkenet bærer Centrets økonomi ved salg af den obligatoriske kaffe med kage til kr. 15,-.

Motion 


Mandag eftermiddag Stolegymnastik

Tirsdag eftermiddag er der motionsgymnastik med et alsidigt program, der er deltagere af begge køn.

   
Rengøring 
Foretages af et frivilligt rengøringshold (og her er mændene i overtal!). De har en holdleder, og der bliver gjort rent hver onsdag formiddag, hvor centret er delvis lukket. De udfører også småreparationer og vedligeholdelse.
Dart
Der er mulighed for at spille dart onsdag eftermiddag.
   
Stenslibning 
Her begrænses deltagerantallet af maskinerne, tre slibemaskiner og en  sav. Der slibes en formiddag og to eftermiddage om ugen. Tre frivillige  hjælpere assisterer.
Musik 
Centret har sit eget orkester, Center Royal Band, som giver koncerter både her i huset og andre steder. Det er et populært og  velspillende orkester. De øver sig en gang om ugen.

Porcelænsmaling
De kreative damer dekorerer alle former for porcelæn. Vi har egen ovn og to dygtige frivillige hjælpere.

Spise-Sammen
Ca. hver anden måned i vintersæsonen er der Spise-Sammen aftener med god mad og underholdning.
 
Nørkleklubben
Har anden torsdag i hver måned en sammenkomst, hvor der sys og strikkes til fordel for Røde Kors.

 

Tilbage til forsiden